Hvad er MDT / Mckenzie

Mekanisk Diagnostik og Terapi (MDT) også kendt som McKenzie Konceptet er udviklet og beskrevet af Robin McKenzie, som er fysioterapeut fra New Zealand. Konceptet har været under kontinuerlig udvikling siden de indledende observationsstudier i 1950´erne. Konceptet er sammenfattet og beskrevet i følgende bøger: “The lumbar spine” publiceret i 2003,”The Cervical and Thoracic Spine” publiceret i 2006, “Behandl din egen ryg”, Behandl din egen nakke” og ” The Human Extremities”, publiceret i 2000.

Diagnostikken i MDT er baseret på specifikke diagnoser ud fra syndromspecifikke frem for strukturspecifikke diagnoser. Dette i erkendelsen af, at det ikke med non-invasive teknikker er muligt selektivt at teste de enkelte strukturer. Behandlingsmæssigt fokuseres der specifikt på at forhindre recidiv.

Patientaktiverende behandlingsstrategier er højt prioriteret. Patienten udstyres med viden og forståelse for sammenhænge mellem symptomer og belastning og der udvikles under testproceduren et individuelt øvelsesprogram med fokus på symptomrespons. I de tilfælde hvor det skønnes nødvendigt, suppleres med manuelle teknikker i form af ledmobilisering og manipulation.

Der kan findes yderligere information om MDT her

Søger du mere viden bag princippet, kan du læse denne artiklel, som beskriver en patient case med ondt i ryggen.
Klik på linket nedenunder.
“Et spørgsmål om holdning”