Tilbud om telefonkonsultation

Corona-virusen har fået landet til køre på lavt blus. Sundhedsstyrelsen og Danske Fysioterapeuter anbefaler, at vi holder lukket frem til 14/4 for at begrænse smittespredningen.

Vi får i denne periode mange henvendelser fra vores patienter ift. hvordan man bør forholde sig til sine problemstillinger, nu hvor behandling på klinikkerne ikke er muligt. Vi vil naturligvis være så behjælpelige som situationen tillader os.

Sygesikringen og Danske Fysioterapeuter har indgået en midlertidig aftale om brug af telefon- og videokonsultation til alle eksisterende og nye patienter, så vi kan komme igennem denne svære periode så godt som muligt. Din egenbetaling er kr. 153,89 for en konsultation. Hertil kommer sandsynligvis tilskud fra Danmark. De fleste forsikringsselskaber dækker denne midlertidige ydelse.


Vi vil således have en fysioterapeut siddende klar ved vores telefon i hverdagene mellem kl. 10.00 – 12.00, hvor vi på bedst mulig vis vil rådgive og guide dig ift. din problemstilling.

Du kan henvende dig på 75 13 00 13.

På denne måde kan vi stå sammen – hver for sig

Med venlig hilsen

Klinik for Fysioterapi Sct. Joseph.